Politiets jurister besluttede tidligere i dag, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle den unge mand, der i går påkørte en gravid kvinde, der stod i et busskur. Men nu har juristerne ændret mening, og politiet har måttet hente bilisten igen, efter han var blevet løsladt.
"Vi er ude i noget jura, hvor det handler om skøn. Så den første beslutning er ikke forkert. Men jeg synes på grund af handlingens voldsomhed nok, at det vil være rigtigst at forsøge en fremstilling," siger chefanklager Carsten Egeberg til Ritzau ifølge jp.dk.
Bilisten er tidligere dømt for hensynsløs kørsel.
Kvinden overlever påkørslen med et brækket bækken, der resulterede i, at hun aborterede fem uger henne i sin graviditet.