Bilforhandleren KRGGROUP ApS i Tinglev er gået konkurs.
Det skriver JydskeVestkysten.
Selskabet er den 1. oktober taget under konkursbehandling af Retten i Sønderborg efter en egenbegæring den 18. september.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister beskæftigede selskabet sig med udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer.
– Min fornemmeste opgave er nu at få et overblik over virksomheden, og en anden opgave er at finde ud af, hvem der har penge til gode i selskabet, siger kurator Anders Tourlin Kolte fra Advokatfirmaet Fink i Aabenraa til JydskeVestkysten.
KRGGROUP ApS blev stiftet i juli sidste år og havde adresse på Kravlund Møllevej ved Tinglev.