Brøndbys træning lørdag formiddag blev mere turbulent end sædvanligt, og endte med at tre politibiler og en af spillernes biler blev smadret, da utilfredse fans besøgte Brøndbys træningsanlæg.
Ifølge vagthavende ved Glostrup Politi, Brian Normann Madsen, var der mødt cirka 30 til 40 fans op for at vise deres utilfredshed med Brøndbys spil i efterårssæsonen.
Politiet var kommet af egen drift, da de havde hørt, at der blandt ville blive fyret romerlys af. De vrede fans fyrede et enkelt romerlys af og råbte efter spillerne.
»Spillerne og trænerstaben sagde, at det var okay, at de var der, men de ville dog helst ikke have dem for tæt på, men det kom de heller ikke, for så var vi jo nok skredet ind,« siger Brian Normann Madsen.
De vrede fans forlod træningsanlægget , da der var 10 minutter tilbage af træningen, og da politiet kom tilbage til deres biler, var tre politibiler og en enkelt spillerbil smadret.
»De havde været oppe og gå på bilerne og sparket forruderne ind, men der var ingen øjenvidner, så dybest set ved vi ikke, om det var dem,« forklarer Brian Normann Madsen.
Hos Brøndbys spillere tager man også hele episoden med ro.
»Fansene har ret til at være utilfredse, når resultaterne har været, som de har været på det seneste, så for de fleste af os spillere var demonstrationen en positiv oplevelse,« siger Per Nielsen til TV2 Sporten.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.