Den engelske by Manchester har været udsat for de værste optøjer i 30 år.
Sådan lyder meldingen oven på en voldsom nat med uroligheder og ildspåsættelser.
I London har det dog været noget mere roligt, angiveligt fordi der har været intet mindre end 16.000 betjente på gaden.
Premierminister David Cameron har nu fået nok af uroen. Han har givet politiet lov til at skyde med plastikkugler mod uromagerne, hvis det er nødvendigt for at stoppe optøjerne.
Det skriver avisen The Independent.
Udover Manchester blev også butikker og biler i Salford, Liverpool, Nottingham og Birmingham plyndret og sat i brand i løbet af natten.
47 personer er anholdt i Manchester og Salford, skriver BBC.