Det er blevet markant dyrere at køre i bil de seneste måneder, hvor priserne på diesel og benzin er tordnet i vejret.
Derfor kræves der fra flere sider, at kørselsfradraget sættes i vejret.
- Vi har en klar forventning om, at der sker en markant regulering af
befordringssatserne, fordi de er ude af trit med den udvikling, der har
været på brændstof, siger Torben Kudsk, chefkonsulent i bilisternes interesseorganisation FDM, til Jyllands-Posten.
FDM støttes af Skatteborgerforeningen, der peger på, at mange mennesker er meget afhængige af deres biler for at komme på arbejde.
Siden nytår er priserne på diesel ifølge avisen steget med 19 procent, mens benzinpriserne er steget med otte procent. Skatteminister Kristian Jensen (V) ønsker ikke at kommentere sagen. Han henviser i stedet til Skatterådet, der har kompetencen til at regulere kørselsfradraget. Og rådets formand, Linda Hulgaard, er ikke afvisende overfor at sætte k ørselsfradraget for landets 850.000 pendlere i vejret.
- Det vil være ekstraordinært at gøre det, men det er ikke udelukket, siger hun til Jyllands-Posten.