Bildt slap med skrækken

Sverige · Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt, gjorde sig ikke skyldig i korruption, da han solgte sine aktier i et russisk investeringsfirma.

Det mener den svenske statsanklager, der i går skulle tage stilling til, om der var grund til at åbne en efterforskning af Carl Bildts aktiesalg, skriver Dagens Nyheter.

Statsanklager Christer van der Kwast mente, at det var i orden, at Carl Bildt som nyudnævnt udenrigsminister beholdt aktieoptioner i det russiske selskab Vostok Nafta indtil december sidste år, hvor han indløste dem. Salget indbragte ham omkring fire millioner kroner. DNY

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.