En bilbombe mod et marked i det sydlige Irak har kostet mindst 25 mennesker livet, mens 40 andre er såret. Det skriver Reuters.
Tidligere tirsdag kostede to vejsidebomber i det centrale Irak fire mennesker livet. 21 blev kvæstet.
Mindst 237 mennesker blev dræbt og 603 såret i Irak i den netop overståede juni måned.
Det gør måneden til en af de blodigste, siden de amerikanske styrker trak sig ud af landet i slutningen af 2011. De fleste er ofre for bomber, fremgår det af en opgørelse.
/ritzau/