De massive regnmængder giver store trafikale problemer i trekantsområet. Det kan bilist i Kolding med garanti skrive under på.
Onsdag forsøgte han ifølge presse-fotos.dk at forcere, hvad der lignede en stor vandpyt, men reelt viste sig at være en hel sø midt på Vester Ringvej i Kolding.
Den kamp vandt vandmasserne, og bilen måtte efterlades med vand stående helt op til vinduerne.
Tidligere på dagen blev en parkeringsplads i samme område oversvømmet, og ejerne af otte biler måtte opgive at få deres biler derfra, skriver JydskeVestkysten.