Noget vakte patruljens opmærksomhed mandag eftermiddag på motorvejen ved Kongens Lyngby i København.
En personbil med en alt for ung chauffør kom kørende. Politiet signalerede for at få bilen til at standse. Det lykkedes ved Storkereden, og så fik den meget unge bilist og en medpassager ellers benene på nakken.
Den 14-årige, der havde kørt bilen, nåede dog ikke længere væk, end at han blev pågrebet af betjentene.
Her kunne de ikke kun konstatere, at chaufføren kun var 14 år. Det viste sig også, at han havde taget bilen uden at få lov. Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.
På grund af den unge bilist alder, og det faktum, at han var kørt afsted med en bil uden tilladelse fra ejeren, blev både hans forældre og de sociale myndigheder kontaktet.
Politiet melder ikke ud, hvor gammel den unge drengs medpassager var, eller hvorvidt han kendte ejeren af bilen.