En ung mand på 17 år mistede i nat omkring klokken 00.40 livet i en trafikulykke på Nr. Bjertvej i Kolding.
Den 17-årige sad ifølge dr.dk på bagsædet i en bil sammen med tre jævnaldrendekammerater, da føreren af ukendte årsager mistede herredømmet overbilen i en kurve.
Bilen rullede rundt og ramte et træ i den modsatte side af vejen.Den 17-årige blev erklæret død på stedet, oplyser Sydøstjyllands Politi.
To af de tre øvrige fik alvorlige kvæstelser, men er uden for livsfare.
Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder ved ulykken.