Torsdag aften kørte to biler sammen i et kryds på Vallensbæk Torvevej ved Firkløverparken i Vallensbæk. Den ene bil endte på taget.
Billeder fra stedet viser, at den ene bil rullede rundt.
Vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, David Borchersen, bekræfter sammenstødet:
- Vi kan bekræfte, at der har været et færdselsuheld, hvor to biler er stødt sammen. Den ene bil ruller så rundt på taget. Alle personer er dog ude af bilerne igen, og der skulle ikke være meldinger om nogen personskade, fortæller vagtchefen til Sjællandske Nyheder.
En ambulance var tilkaldt og de implicerede parter blev tilset.
Video: Presse-fotos.dk