En mandlig bilist blev mandag meget alvorligt kvæstet, da han i sin bil kørte ind i en lastbil på Bygholmvejlevej ved Fjerritslev.
Vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi, oplyser, at vejen er spærret. En bilinspektør er på vej for at undersøge omstændighederne ved ulykken.
Ulykken skete kort før klokken 15 mandag eftermiddag, da personbilen kom kørende mod nord ad Bygholmvejlevej. På grund af det glatte føre skred bilen ud og kørte ind i en modkørende lastbil.
Føreren af personbilen kom meget alvorligt til skade, mens chaufføren i lastbilen slap uden skader.
/ritzau/