Øresundsforbindelsen var torsdag eftermiddag kortvarigt lukket, efter at en bil brød i brand i tunnelen.
Kort efter klokken 18 er broen dog åben igen.
- En tysk turist er på vej til Danmark fra Sverige, da hans bil bryder i brand i tunnelen, fortalte vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi tidligere.
Det lykkedes bilisten selv at slukke ilden, men forbindelsen blev lukket i begge retninger, så redningskøretøjerne kunne komme frem.
- De skal sikre sig, at alt er som det skal være, og så skal bilen formentlig trækkes ud, sagde Henrik Brix, da broen blev lukket.
/ritzau/