En bil om bord på færgen mellem Rødby og Puttgarden brød tirsdag i brand. Det skriver TV 2 Øst.
Ifølge Søværnets Operative Kommando opstod branden i en bils ledninger. Det lykkedes personalet at slukke ilden, og ifølge Scandlines tyder de foreløbige meldinger på, at ingen personer er kommet til skade.
Færgen er tilbage i havnen i Rødby, og bilen er trukket fra borde.