Idyllen i et villakvarter i Vallensbæk blev torsdag brat spoleret, da en bil pludselig bragede ind i huset.
På billeder fra stedet er det tydeligt, at bilen først standsede, da den var helt inde i huset. Det ser dramatisk ud, men heldigvis var husets beboer ikke hjemme. Og ifølge B.T. kom heller ikke bilisten til skade ved uheldet.
Anmeldelsen om de uventede gæster indløb lige efter klokken 13, og både politi og brandvæsen var hurtigt på stedet, som det altid er tilfældet med den slags ulykker.
Intet tyder på, at føreren af den vildfarne bil var påvirket.