En mand er bragt til traumecentret i Aalborg, efter han tidligere drønede sin bil ind i to huse i byen Jerslev, der ligger i Nordjylland.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 11:35.
– Der er formentlig tale om, at føreren har fået et ildebefindende, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi til Presse-fotos.dk.
Manden er kørt til Aalborg Traumecenter i ambulance og med politieskorte.
Ingen andre er kommet til skade i forbindelse med ulykken.
De to huse og bilen har dog fået materielle skader.