Under Donald Trump var der nærmest en hverdags-forteelse, men nu er den første af Joe Bidens medarbejdere blevet opsagt. Det drejer sig om en presserådgiver, som ikke har levet op den ønskede standard.
En journalist fra Vanity Fair ønskede at fortælle historien om Bidens pressemedabejder Tyler Ducklos forhold til en anden journalist. Det udløste en række sexistiske kommentarer og trusler fra Ducklo, som blandt andet sagde: “Jeg vil ødelægge dig”.
Rådgiveren bliver dermed den første fra Joe Bidens stab, der er blevet opsagt siden USA’s nye præsident tiltrådte i januar.
Jen Psaki, der er pressechef i Det Hvide Hus, siger, at afskedigelsen bakkes af stabschef Ron Klain.
- Vi arbejder hver dag for at leve op til den standard, som præsidenten har sat, og som går ud på at behandle andre med værdighed og respekt, at vise gode manerer og værdsætte andre i vores ord og handlinger, lød det i en erklæring fra Psaki.
Den afskedigede presserådgiver har undskyldt over for journalisten.