Hun er på toppen af sin karriere og har været det længe. Til september i år runder den nougatlækre Beyonce Knowles et skarpt hjørne og fylder 30 år.
Men sangerinden havde ellers tænkt, at hun skulle være mor, inden hun nåede til den milepæl. Det fortæller 'den mest hårdtarbejdende kvinde i showbusiness' i et CNN-interview
"Jeg har altid sagt, at jeg ville få et barn, når jeg blev 30 år. Jeg er 29 nu," siger Beyonce Knowles til den kendte CNN-vært Piers Morgan.
Den smukke sangfugl fortsætter med at fortælle, at planerne nok ændrer sig, fordi hun har også tidligere udtalt, at hun ville indstille karrieren, når hun fyldte 30 år.
"Jeg ved det ikke helt. Men en ting jeg kan fortælle dig, det er, at jeg ikke trækker mig tilbage. Og jeg glæder mig til at blive 30. Det er som om, man er på et mellemstadium nu som 29-årig. Men jeg føler mig som en kvinde."
Den tidligere Destinys Child sangerinde har i mange år dannet par med kollegaen og rapperen, 41-årige Jay-Z. Og fortæller i samme interview, hvor fantastisk han er, og at de stadig har det godt sammen efter alle de år.
Kilde: CNN Interview