Beyonce og hendes mand Jay-Z er det par i Hollywood, som tjener allerflest penge, skriver contactmusic.com.
Tilsammen tjente de fra juni 2008 til juni 2009 122 millioner dollar, hvilket svarer til over en halv milliard kroner. Dermed slår de flere kendte filmstjerne-par som for eksempel Brad Pitt og Angelina Jolie.
Pengene har de skovlet ind på deres musik, film, parfumer og aftaler med brands som Budweiser og American Express.
De stenrige par slår næste par på listen, Harrison Ford og Calista Flockhard med flere millioner. De tjente nemlig "kun" 69 millioner dollar i samme periode.