Beyonce rangerer højt på listen over kunstnere, der hitter stort på den internationale musikscene.
Sangerinden har da også haft medgang de seneste par år, blandt andet med 2008-albummet 'I Am... Sasha Fierce', hvor singlerne 'Halo', Sweet Dreams' og 'Single Ladies (Put a Ring on it)' har hittet verden rundt.
Nu offentliggør Beyonce, at hun er taget i studiet og planlægger albumudgivelse i 2010. Det skriver contactmusic.com.
"Vi ses om et år med et nyt album," afslørede sangerinden til sine fans under en koncert i Nottingham, England.
Beyonce dominerede ved årets Europe Music Awards og vandt tre priser for 'Bedste sang', 'Bedste video' og 'Bedste sangerinde'.