Den 27-årige sangerinde har planer om at holde pause fra sin karriere i to år, så hun kan være mere fokuseret på sit privatliv.
Beyonce er gift med rapperen Jay-Z, men da parret begge har nok at se til, kræver det masser af planlægning for at de to kan finde tid til at se hinanden. Det vil sangerinden nu lave om på og kvitte musikken for en tid, så der er mere tid til kærligheden, skriver contactmusic.com.
'Crazy In Love'-sangerinden er lige nu i Europa i forbindelse med sin 'I am...'-turne og spillede dansk koncert i Herning i går.
"Mine prioriteter ændrer sig langsomt. Efter denne turne, tager jeg nok en to års pause. Jeg har arbejdet hårdt nok til at kunne gøre det," fortæller Beyonce og tilføjer, at hun planlagde nuværende turne for et år siden, for at være sikker på, at hun havde tid nok til privatlivet.