'Crazy in Love'-sangerinden har sammen med sin mand, Jay-Z, millioner af dollars på kontoen. Alligevel insisterer hun nogle gange på at flyve sammen med resten af befolkningen, når hun rejser udenlands.
"Selv nu, flyver jeg nogle gange på økonomiklassen, hvis jeg har behov for det," siger Beyonce ifølge femalefirst.co.uk.
Champagne og peanuts er ikke den største nødvendighed, når hun er ombord på flyet. Til gengæld må sangerinden indrømme, at der er én god ting ved at flyve på første klasse. Og det er privatlivet.
Den 27-årige Beyonce fløj for nylig til Japan med sin søster, Solance. I den sammenhæng udtalte hun:
"Det er bare det, at folk ikke vil give mig privatliv på økonomiklassen, det er det hårdeste ved det."
-Newspaq