Beyoncé har født en datter

Sangerinden og hendes rapper Jay-Z blev lørdag nat forældre til en lille pige.
Beyoncé og manden Jay-Z er blevet forældre til en lille pige.
Beyoncé og manden Jay-Z er blevet forældre til en lille pige. Foto: POLFOTO,(AP Photo/Evan Agostini) / POLFOTO

Efter talrige rygter om, at maven skulle være falsk, har Beyoncé nu bevist, at den var ægte nok. Lørdag nat kom der nemlig en baby ud af maven.

En lille pige, der har fået navnet Blue Ivy Carter, bekræfter E! Online.

Og den lille nye poparving hilses velkommen fra forskellige giganter i musikbranchen. Såvel hiphopperen Russel Simon som sangerinden Rihanna, der begge er venner med parret, har ønsket de glade forældre tillykke fra deres Twitter-profiler.

Og hvem ved - måske ser vi om et par år lille Blue med en mikrofon i hånden. I hvert fald er der en god chance, med de musikalske gener og indflydelsesrige kontakter, hun sandsynligvis arver fra sine stjerneforældre.

Beyoncé afslørede sin graviditet under MTV Video Music Awards i august 2011.

Kilde: E! Online.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.