Livet er ikke kun en dans på roser. Heller ikke hvis man er rig og berømt.
Tori Spelling har nemlig haft så store helbredsmæssige problemer, efter hun blev mor, at hun i går morges måtte hastes på hospitalet af sin bekymrede mand, Dean McDermott.
Det skriver det amerikanske gossip-site Radar Online.
Den amerikanske skuespillerinde, der bedst er kendt for sin signatur-rolle som Donna Martin i teenage-serien Beverly Hills 90210, fik for tre uger siden sit tredje barn, og det er angiveligt efterveerne af den fødsel, der gjorde, at hun måtte skubbes ind på Tarzana Medical Center i kørestol.
Efterfølgende brugte Tori Spelling sin Twitter-profil til at bede om medicinske råd, hvilket kun har intensiveret bekymringer over skuespillerindes helbred i de amerikanske medier.
"Er der nogle andre, der får forfærdelige migræner lige efter, de har født," skrev hun på det sociale netværk ifølge Radar Online, og fortsatte:
"Er det hormoner? Jeg har haft det i en uge i træk nu. Ingenting virker."
Kilde: Radar Online