Skuespilleren David Gail, kendt fra “Beverly Hills 90210" og flere amerikanske sæbeoperaer, er død. Han blev 58 år.
Det fortæller skuespillerens søster Katie Colmenares i et opslag på Instagram:
- Jeg vil bevare dig hver dag i mit hjerte, dit smukke, kærlige, fantastiske, heftige menneske. Savner dig hvert sekund hver dag for evigt, skriver Colmenares.
I “Beverly Hills 90210” spillede David Gail Brendas (Shannen Doherty) forlovede Stuart Carson i otte episoder. Gail havde også en række andre roller i film og serier - blandt andet spillede han med i over 200 episoder af sæbeoperaen “Port Charles”.
Dødsårsagen er ikke blevet offentliggjort.
Skuespilleren David Gail blev 58 gammel. (foto: PR)