Noget unikt og uforklarligt skete, da Amy Winehouse blev begravet. Mens Amy Winehouses far, Mitch, gjorde sig parat til at holde sin sidste tale for sin datter, besøgte hendes ånd begravelsesceremonien.
Det fortæller Mitch Winehouse i det første interview Amys forældre har givet siden begravelsen.
"Da jeg rejste mig op for at holde min tale, fløj en sort sommerfugl ind. Jeg havde hovedet nede, fordi jeg læste højt, og jeg hørte folk mumle, og jeg troede paparazzierne var kommet ind," fortalte Mitch den amerikanske talkshow-vært Andersson Cooper.
"Den landede på Kelly Osbournes skulder (engelsk sangerinde, red.) og fløj derefter rundt om mig. Har du nogensinde hørt noget lignende i dit liv? Det er utroligt," fortsatte en tydeligt rørt Mitch.
Interviewet var så hårdt for ham, at han flere gange brød ud i gråd.
Mitch og Janis Winehouse fortalte om sorgen, og om hvordan de havde fundet styrke til at komme igennem den svære tid. Amys fans havde blandt andet været en stor støtte, fortalte Amys mor, Janis.
"Da vi på et tidspunkt forlod huset, kom folk op til os og takkede os for at have fået Amy. Da forstod jeg, at dette var noget specielt. At blive takket for at føde mit barn. Det er vidunderligt."
Amy Winehouse ville være fyldt 28 år onsdag den 14. september. I den anledning udgives hendes sidste sangindspilning, 'Body and Soul', som er en duet med Tony Bennett.
Kilde: dailymail.co.uk