På selve juleaften blev den amerikanske skuespiller Brittany Murphy begravet på kirkegården Hollywood Hills Forest Lawn.
Her var familie og de nærmeste venner samlet for at tage afsked med Murphy, der døde af et hjertestop, mens nu var i bad. Hun blev kun 32 år.
Både kristne og jødiske præster stod for den gejstlige del af begravelsen. Her blev der læst op af hendes yndlingsbog 'Den lille Prins' af den franske forfatter og pilot Antoine de Saint Exupéry.
Den smukke kristne hymne 'Amazing Graze' bidrog ligeledes til den bevægende afsked med den kendte skuespillerinde.
Hymnen blev skrevet i 1779 af den britiske poet John Newton, der havde flere nærdødsoplevelser .
Kort efter begravelsen udsendte Brittanys Murphys familie en officiel udtalelse:
"Brittany var et utroligt elskeligt væsen, en meget passioneret person. Ingen ord kan på ægte vis udtrykke den sorg og afmagt, som Brittanys mand, mor og alle andre tilstedeværende ved den lille intime begravelse føler."
Brittany Murphys mand, manuskriptforfatteren Simon Monjack holdt også en tale ved begravelsen.