Amerikanske politifolk skød og dræbte søndag en mand, der var bevæbnet med et kraftigt gevær, og som var mistænkt for at have begået et tredobbelt drab under husspektakler, oplyser myndighederne i Alabama.
Manden blev skudt efter en biljagt og en skudveksling, hvor en politimand blev såret. Episoden skete på et tidspunkt, hvor USA er rystet af en skudmassakre på en skole i Newtown, Connecticut.
Den dræbte, der er identificeret som den 33-årige Romero Roberto Moya, blev dræbt af adskillige skud i byen Oxford, da han stod ud af en kapret bil.
Politijagten på den 33-årige blev indledt, fordi han var mistænkt for at have dræbt tre mennesker, som blev fundet i deres hjem i en trailer tidligere på dagen i Cleburne County, Alabama, siger en lederne politimand, L.G. Owens.
Owens siger, at de tre dræbte muligvis var Moya's brødre.
/ritzau/AFP