Tåregaspatronerne regnede ned over den 40-årige mand i Rinkenæs ved Gråsten i Sønderjylland, da politiet natten til lørdag forsøgte at få ham ud af sit hus.
Tidligt på natten blev politiet kaldt til adressen, fordi manden truede sin 37-årige kæreste med en pistol.
Gråsten Politi sendte en indsatsstyrke til kvindens bopæl, og det lykkedes hurtigt at få hende over overboen ud. Men trods omkring 10 skud med tåregas fik politiet ikke lokket manden ud.
Først ved halv ni tiden lørdag morgen fik politiet lagt den 40-årige i håndjern, da man sendte en styrke ind i huset.
Det vides ikke, hvorfor han truede sin kæreste.