Bevæbnede mænd har søndag åbnet ild i en kirke i Biu By i delstaten Borno i det nordøstlige Nigeria, hvor en regn af kugler dræbte og sårede adskillige i menigheden, oplyser øjenvidner.
- Tre bevæbnede mænd kom ind på kirkens område og begyndte at skyde mod folk uden for kirken, inden de trængte ind i kirkebygningen, hvor de fortsatte deres myrderier. Mange mennesker er blevet dræbt og såret, siger øjenvidnet Hamidu Wakawa.
Politiet oplyser, at det ikke har nogen detaljer om angrebet.
Reuters