Den italienske verdensmester i landevejscykling, Paulo Bettini, blev torsdag kåret som årets cykelrytter af det franske cykelmagasin Velo. Magasinet beder hvert år en række udvalgte journalister om at kåre årets bedste rytter, som bliver hædret med prisen Velo d?Or. I år går prisen til Bettini, der ud over verdensmesterskabet også har vundet det italienske mesterskab og Lombardiet Rundt. Vinderen af den samlede World Cup, spanieren Alejandro Valverde, blev nummer to i afstemningen, mens CSC?s Fabian Cancellara, der vandt Paris-Roubaix, blev nummer tre. Også i 2005 var det årets verdensmester, der løb med den prestigefulde pris, da Tom Boonen vandt.