Kaare Sørensen skriver fra New York.
Videooptagelserne efterlader ikke meget tvivl.
De tre mænd - eftersøgt for mordforsøg - bliver hevet ud af deres bil, smidt ned på jorden, sparket i hovedet, slået i siden og tævet med politistave igen og igen.
Først er der blot omkring syv betjente, men senere kommer flere til og sparker løs mod de hjælpeløse, der ligger på jorden.
Den voldsomme anholdelse skete i aftes i byen Philadelphia i delstaten Pennsylvania, USA og har sat sindende i kog i USA.
Det ser ikke godt ud
- Ingen fortjener at få bank på den måde. Hvis man havde behandlet en hund på den måde, så var man røget i fængsel, siger Leomia Dyches, mor til en af de tre mænd.
- Når jeg optagelserne, så må jeg sige, at det ser bestemt ikke godt ud, siger den lokale politikommissær Charles Ramsay, ifølge avisen Philadelphia Daily News.
Klokken 21.30 dansk tid oplyste en talsmand for borgmester Michael Nutter, at betjentene vil blive suspenderet indtil sagen er nærmere undersøgt.
De tre mænd er nu sigtet for drabsforsøg.