De skød henholdsvis syv og 13 skud mod ham. Og så sekunder senere var Flemming Kofoed Jacobsen død.
Men han var selv ude om det.
Sådan konkluderede retten i Frederiksberg i dag efter en af de mest omtalte retssager mod danske betjente nogensinde.
De går således fri for anklagerne om vold med døden til følge, som Statsadvokaten for København og Bornholm havde anlagt mod dem.
De to betjente skød og dræbte ’Flev’ – som hans venner kaldte ham – efter en intens biljagt gennem gaderne i København den 19. august sidste år. Betjentene havde flere gange forsøgt at få ’Flev’ til at stoppe bilen, men han flygtede hver gang. Til sidste mente betjentene, at de var i livsfare og afgav de 20 skud.
Én af de tre dommere mente, at den ene betjente var gået videre end "grænserne for lovligt nødværge".
Men Flev og de to passagere i bilen selv satte sig i en livsfarlige situation ved at fortsætte kørslen. Dommeren udtaler: "De må således anses for at have accepteret risikoen for, at noget alvorligt kunne ske, hvorfor tiltalte skal frifindes i dette forhold".
Anklagemyndigheden har 14 dage til at beslutte om de vil anke sagen.