Som en del af Københavns Politis strategi mod hashhandel på Christiania, patruljerede politiet, som så mange gange før, i eftermiddag på fristaden. Dog i dag besluttede politiet sig for at skride ind for hashhandlen, da et par åbenlyse boder var blevet sat op.
Men da politiet gik i gang med at rydde boderne, blev de mødt med stenkast og kanonslag fra vrede christianitter, og en betjent blev ramt så hårdt af en sten, at visiret på hans hjelm flækkede. Betjenten blev efterfølgende sendt på hospitalet, men er dog ikke kommet alvorligt til skade. Det oplyser vagthavende fra Københavns Politi.
Tre christianitter blev anholdt, hvoraf to blev sigtet efter §119, som omhandler vold mod tjenemand i funktion.