I en aktion mod et vognmandsfirma i Padborg har politiet tirsdag anholdt fire chauffører og en ansat.
Der er mistanke om brug af falske dokumenter og andre lovovertrædelser, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Ved aktionen er en ansat i virksomhedens hovedkontor i Padborg samt fire chauffører blevet anholdt. Samtidig har politiet beslaglagt fire lastvogne.
Indsatsen er foretaget af specialisterne i politiets tre centre for kontrol af tunge køretøjer. Formålet er at få sat "en stopper for lovovertrædelser i vognmandsbranchen", siger politikommissær Henrik Fobian.
- Der skal være lige vilkår og ordnede forhold for de virksomheder, der lever af at køre med fragt, og hvis enkelte virksomheder lever højt på at snyde systemet, så skal de standses og bringes til ansvar for deres handlinger, udtaler han i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.