Tidligt tirsdag morgen blev en patrulje fra Vestegnens Politi overhalet af en bil, der kørte 150 km/t på Roskildevej i København.
Da patruljen fulgte efter og fik standset "fartbøllen" vidste det sig, at hans kone lå på bagsædet og skulle føde.
"Så betjentene ekskorterede hurtigt bilen til Glostrup Sygehus," fortæller vagtchef Steen Lyth ifølge B.T.
En jordemoder blev tilkaldt, da den fødende kvinde, hendes mand og politiet nåede frem. Men da havde kvinden allerede født med hjælp fra de tre mænd. Det blev til en velskabt pige.
"Det viser meget godt, hvor bredt et felt politiet arbejder på. Ikke mindst fordi betjentene netop havde været ude i et hjem, hvor en person var død, da de blev overhalet på Roskildevejen," siger politiets vagtchef.