Lige nu turnerer den amerikanske sangerinde rundt i Europa, men vender tilbage efter en pause for at tage på ny turne. Det skriver Gaffa.
Her har danske fans også mulighed for at opleve sangerinden live, når hun til april vender næsen mod Danmark for at afgive et par akustiske koncerter. Turneren forventes at strække sig over april og maj måned.
På sin turne lige nu, er det sangene fra albummet '37 days' fra 2007 som Beth Hart i samspil med fuldt band er i gang med at promovere, men ved næste koncert vil hun ikke have bandet med for at skabe nogle intime koncerter med akustisk lyd.
Til de danske koncerter har Beth lovet unikke cd'er til alle fans, der tropper op for at høre hende.
Beth Hart kommer blandt andet forbi Aalborg, Odense, Esbjerg, Århus og Herning.