Bestseller-stifter Troels Holch Povlsen har tabt et trecifret millionbeløb.
Det viser koncernen Nine Uniteds seneste regnskab, skriver Finans.
Troels Holch Povlsen har droppet onlinesalg af møbler og belysning på det europæiske marked, og har noteret et underskud efter skat på 114 millioner kroner og en omsætning, der er mere end halveret til 913 millioner kroner.
Samtidig er antallet af ansatte skåret ned fra 672 til 241.
Ifølge Nine Uniteds direktør, Ole Stürup, lever de øvrige selskaber i Nine United-familien i bedste velgående og præsterer overskud.
Nine United beskæftiger sig primært med møbel- og ejendomsselskaber.
Troels Holch Povlsen ejer ifølge Finans mellem 10 og 15 procent af aktierne i Nine United, mens sønnen og milliardæren Anders Holch Povlsen ejer under 5 procent. Troels Holch Povlsens øvrige tre børn sidder hver ejer mellem 20 og 25 procent af Nine United.
Mens flere af landets største erhvervsfamilier det seneste år har måtte se formuen skrumpe, så har
Anders Holch Povlsen, der blandt andet ejer Bestseller, oplevet den største fremgang blandt de danske milliardærer.
Anders Holch Povlsens formue er vokset med 27 milliarder kroner, og hans familie er fortsat Danmarks næstrigeste efter Lego-familien.
Troels Holch Povlsen er grundlæggeren til familien Holch Povlsens formue. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Fakta: Her er top 10 over Danmarks rigeste
- 1: Familien Kirk Kristiansen, Lego: 350,4 milliarder kroner (368,8).
- 2: Familien Holch Povlsen, Bestseller med mere: 113,2 milliarder kroner (85,9).
- 3: Familien Clausen, Danfoss: 66,3 milliarder kroner (84,7).
- 4: Familien efter Lars Larsen, Jysk: 56,2 milliarder kroner (43,6).
- 5: Familien Louis-Hansen, Coloplast: 52,9 milliarder kroner (74,7).
- 6: Torben Østergård Nielsen, Selfinvest herunder USTC og tidligere hovedaktionær i Nordic Waste: 29,6 milliarder kroner (43,6).
- 7: Niels Aage Kjær, AVK Holding: 19 milliarder kroner (18).
- 8: Familien efter Mærsk Mc-Kinney Møller, Mærsk: 18,4 milliarder kroner (16,4).
- 9: Familien Kann Rasmussen, VKR Holding, der blandt andet ejer vinduesproducenten Velux: 17,4 milliarder kroner (15,8).
- 10: Hanni Toosbuy Kasprzak, Ecco: 15,8 milliarder kroner (24,3).
Kilde: Økonomisk Ugebrev