Den danske bestand af kongeørne er vokset i år efter flere års stilstand.
Der har været i alt otte besatte territorier, hvoraf seks har været beboet af etablerede ynglepar. De har til sammen sendt syv unger på vingerne.
De sidste to territorier er besat af to enlige kongeørne-hanner.
Det fremgår af data fra Projekt Ørn, som er en indsats under Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Projekt Ørn holder øje med og samler data om de danske ørne og udviklingen i bestanden. En af redekoordinatorerne i Projekt Ørn er ornitolog Hans Christophersen.
- I fem-seks år har den danske bestand af kongeørne stået i stampe, men i år har ørnene så at sige taget det store spring fremad både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson.
- På den baggrund har vi et begrundet håb om flere succesfulde ynglepar de kommende år, siger han i en pressemeddelelse.
Kongeørnen etablerede sig som dansk ynglefugl i 1998.
Fra det første ynglepar etablerede sig og frem til 2011, var der de fleste år to ynglepar i landet.
Frem til 2016 var bestanden på tre par, og siden har der været fire-fem ynglepar.
Den danske ynglebestand var i 2021 på fem par, der tilsammen fik fem unger på vingerne.
Med den nye generation har i alt 68 unge kongeørne forladt de danske reder siden de første yngleforsøg i 1998.
Og det er ifølge Hans Christophersen en af de mulige forklaringer på, hvorfor der nu ses en fremgang i bestanden.
- Det betyder, at der er flere fugle at tage af. Men ørnen er også i højere grad tolereret, end den har været.
- Tidligere har vi haft forgiftninger og ørne, der blev skudt, men vi har en fornemmelse af, at dialog har øget tolerancen, siger han til Ritzau.
Ornitologen forklarer, at der er en tendens til, at ørnene i højere grad slår sig ned i områder med udsætning af fasaner. Det sikrer en konstant og enkel fødetilgang for fuglene.
- I de områder har vi fået etableret en bedre dialog. Så selv om der er en interessekonflikt mellem fasanjægere og kongeørne, er der fremskridt med hensyn til dialog.
Den ornitologiske forening skønner, at der i Danmark er plads, føde og territorium til måske en snes kongeørnepar.
I vores nabolande er bestandene af kongeørne noget større end herhjemme.
Hans Christophersen peger på, at Sverige, Norge og Finland har flere fugle, fordi naturen her rummer flere øde områder, hvor fuglene kan være i fred.
- Men føden er der ikke bare på samme måde som herhjemme. Ynglesuccesen for de danske fugle er væsentlig højere end i de andre nordiske lande, og det handler om fødetilgangen, lyder det.
Ifølge DOF skønnes den svenske bestand at være på cirka 800 par, mens Norge kan prale af godt 1200 ynglepar og Finland 500 par.
/ritzau/