Børne- og ungdomsborgmesterens pengekasse er tom, og han har indset, at projekt for de overvægtige børn kun overlever, hvis det videreføres i andet regi.
Af Mikkel Milsgaard
mimi@avisen.dk
@BRØD:Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeld-gaard (SF) er bestemt ikke glad for den situation, som Projekt for familier med overvægtige børn er sat i.
»Det er simpelthen så ærgerligt, at det ikke kan fortsætte, for det er noget af det eneste, vi har, som virker. Blandt andet fordi forældrene inddrages,« siger borgmesteren.
Stort underskud
Men desværre er kassen tom.
»Jeg tog det op på budgetmødet, og der kunne ikke skabes flertal for det. Og altsammen bunder jo i det gevaldige underskud på 500 millioner kroner, som den tidligere borgmester efterlod os, og som vi stadig arbejder hårdt på at rette op på,« siger han. Af samme grund har Bo Asmus Kjeldgaard nu kontaktet Mogens Lønborg (K), der er borgmester for sundheds- og omsorgsforvaltningen.
Håber at finde penge
»Det er med stor sorg, at tilbuddet ikke kan videreføres i vores regi, og derfor har jeg også kontaktet Mogens Lønborg og spurgt, om det var en sag, han ville kigge på.
Lige nu går jeg rundt og håber på, at han kan finde midlerne til det,« siger Bo Asmus Kjeldgaard.