Interessen for uddannelsen som politikadet er dalende.
151 havde søgt om optagelse, da ansøgningsfristen udløb torsdag for det snart fjerde hold, lyder det fra Rigspolitiet.
Det sker, samtidig med at det første hold på 53 færdiguddannede politikadetter endnu ikke har fået lov til at aflaste politiet ved den dansk-tyske grænse.
Det skyldes en strid med staten om deres arbejdsvilkår.
De 151 ansøgninger skal tages med forbehold, da politiet endnu ikke har haft mulighed for at gennemgå ansøgningerne.
Det er planen, at næste hold af politikadetter skal begynde på uddannelsen til januar.
Folketinget besluttede i november sidste år i forbindelse med finanslovaftalen, at en ny politikadetuddannelse skulle oprettes.
474 havde søgt om en plads på uddannelsen, da der i starten af året kunne søges om optagelse første gang.
Fristen var oprindeligt 19. december, men på grund af det lave antal ansøgninger, på omkring 350, blev fristen skubbet.
Målet var, at 125 skulle begynde på uddannelsen 1. marts, men kun 56 kom ind på studiet, og 53 fuldførte.
De er dog endnu ikke tiltrådt, da staten vil have det skrevet ind i overenskomsten, at der skal være et nødberedskab i tilfælde af strejke. Politiforbundet vil dog kun gå med til en hensigtserklæring om det.
På juniholdet begyndte kun 24, mens kun 37 startede på uddannelsen 1. september.
Samlet er 117 personer blevet optaget på de første tre hold. Det er langt fra målet om, at 345 skal være færdiguddannede kadetter per september 2018.
Dermed ser det fra småt ud med aflastning af det hårdt pressede politi ved grænsen.
Fra udgangen af denne måned er der dog hjælp på vej til landets betjente, der bruger meget tid på bevogtningsopgaver, grænsekontrol og bandekonflikt.
160 soldater skal to uger på skolebænken, så de inden for de næste par uger er klar til at aflaste kollegerne i politiet.
Planen blev præsenteret af justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for en uge siden.
/ritzau/