Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet
Ledigheden er faldet i oktober 2018. Der var således 200 færre ledige end måneden før. Ledigheden er uændret på 3,9 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til en ledighed på 106.400 fuldtidspersoner. Det viser den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik.
Ifølge Danmarks Statistik kan det fortsat forventes, at der er lettere øget usikkerhed i såvel ledighedsniveauet som i udviklingen fra måned til måned fra og med juli 2017, hvor datakilderne vedrørende dagpengemodtagerne blev ændret.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Fra september til oktober faldt ledigheden med 200 fuldtidspersoner, og vi har over en længere periode set et fald i ledighed samtidig med, at beskæftigelsen har slået rekord måned efter måned. Det er meget positivt. Alene siden sommeren 2015 er bruttoledigheden faldet med 18.600 personer.
- I gode tider som nu skal vi arbejde på at få flere med og også sikre, at virksomhederne kan få de hænder, der er brug for. Ellers risikerer opsvinget at bremse op. Vi har for nyligt lavet en aftale, der skal få flere mennesker med handicap i job. Der er afsat 128 millioner kroner til initiativerne.
- Vi har også netop med partierne bag beskæftigelsesreformen afsat omkring 100 mio. kr., der her og nu bl.a. skal være med til at opkvalificere ledige. Det kan bare ikke stå alene. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at gøre det lettere for virksomhederne at ansætte kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Noget der også kan være med til at fastholde ufaglærte job i Danmark. Nu fremlægger vi så regeringens udspil på området som forslag i Folketingssalen og håber på, at flere partier vil besinde sig til gavn for ledige og virksomhederne.
- Vi har også med en bred aftale om skærpede sanktioner sikret, at der er hurtigere og hårdere afregning for ledige, der kan - men ikke vil. Det er vigtigt, at man står til rådighed, når det som nu går godt, men vi har skruet aftalen sammen på en måde, så man skal tage hensyn til udsatte borgere.
Se tallene her.
Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/beskaeftigelsesminister-troels-lunds-poulsens-kommentar-til-ledighedstallet-for-oktober-2018?releaseId=13564861
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.