Hverken høj inflation, stigende renter eller økonomisk usikkerhed har været nok til at få det danske arbejdsmarked til at bremse op.
I juni voksede antallet af lønmodtagere igen til et niveau, der ikke er set højere før. Det har været historien i hele 2024.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik fredag morgen.
Den samlede beskæftigelse voksede med cirka 1600 personer til i alt 3.025.200 i juni.
Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at det danske arbejdsmarked vokser til et nyt topniveau, skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
- Men man bliver ikke for alvor træt af at høre om det.
- Det er gode nyheder fra det danske arbejdsmarked, som bare bliver ved med at præstere. Og det er ikke umuligt, at flere beskæftigelsesrekorder kan være i vente.
Kigger man to år tilbage, er arbejdsmarkedet vokset med 70.000 personer siden da, har cheføkonomen noteret sig.
- Det er meget imponerende, set i lyset af de udfordringer som økonomien ellers stod overfor.
Også Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, tror på, at tendensen kommer til at fortsætte.
Konkurrencen om arbejdskraft er nemlig fortsat hård, argumenterer han.
- For hver ledig stilling i Jobnet er der mindre end to arbejdsløse. Dermed er kampen om arbejdskraften mere intens end før corona, hvor arbejdsgiverne også beklagede sig over mangel på arbejdskraft.
- Dengang var der knapt tre arbejdsløse for hver ledig stilling i Jobnet, skriver han i en skriftlig kommentar.
Den hårde konkurrence vil formentlig fortsætte i fremtiden, forudser han.
- Frem mod 2035 forventes 176.000 faglærte at forlade arbejdsmarkedet, fordi de når pensionsalderen.
- Samtidig står søgningen imod de erhvervsfaglige uddannelser i stampe. Derfor bliver der massiv mangel på faglært arbejdskraft.
/ritzau/