Den danske arbejdsstyrke faldt med 10.000 beskæftigede i årets første tre måneder.
Det viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik.
Faldet fra fjerde kvartal sidste år til og med første kvartal i år rammer både offentlige og private arbejdspladser.
Det største fald i beskæftigelsen fandt sted inden for bygge og anlæg, hvor antallet af lønmodtagere faldt med 2.600.
Inden for branchen offentlig administration, undervisning og sundhed er der tale om et fald på 3.800 lønmodtagere.
I alt 2,7 millioner danskere i arbejde præsterede lidt over en million arbejdstimer i første kvartal 2011.
Den branche, der relativt set havde den største fremgang i beskæftigelsen, var ejendomshandel og udlejning med 500 (1,6 pct.) flere lønmodtagere.
Handel og transport mv. havde 900 (0,1 pct.) flere lønmodtagere beskæftiget i første kvartal, sammenlignet med kvartalet før.