Robert Pickton, som siden 2007 har afsonet sin dom for en række gruvækkende mord på kvinder i Canada, er død efter et overfald begået af en medfange fængslet i Quebec.
Seriemorderen skabte overskrifter i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne, hvor op mod 60 kvinder - fortrinsvis prostituerede og stofmisbrugere - forsvandt. Siden faldt mistanken på Robert Pickton og på hans svinefarm i nærheden af Vancouver, blev der fundet DNA fra 33 forskellige kvinder.
Man mener, at han dræbte kvinderne for så at tage dem med hjem på sin svinefarm, hvor han paterede dem og fodrede dem til sine svin.
I 2002 slog politiet til på farmen, hvor Robert Pickton blev anholdt. Han blev siden dømt for seks mord, mens anklageren droppede resten af sagerne, da han allerede var idømt livstid.
Han har siden sagt til en undercover agent, at han har dræbt 49 kvinder i alt. Det blev han dog aldrig dømt for.
Fredag mistede han livet på et hospital, hvor han var blevet indlagt efter et voldeligt overfald af en medindsat. Overfaldet skete den 19. maj, hvor en 51-årig medindsat angreb ham.
Fængslet har nu iværksat en efterforskning af episoden.