Politiet i Odense blev tirsdag kaldt ud til en særpræget opgave. Opkaldet kom nemlig fra sognepræsten i Sct. Albani Kirke i den centrale del af byen – han havde fundet en beruset og blødende mand i sin kirke. Det skriver TV2 Fyn.
Manden, der viste sig at være 22 år og fra Randers, havde søgt ind i kirken for at finde ro – men skabte det modsatte. Han væltede og fjernede alle lysestager fra højalteret – formentlig fordi, han snublede over en snor. Inden da havde han væltet kirkens julekrybbe, smadret en kasse til indsamling af penge til fattige og kastet op i en skål.
Trods ødelæggelserne tager præsten, Bernhard Kofoed, episoden med ophøjet ro. Og betegner skaderne som værende i småtingsafdelingen. Han ville egentlig heller ikke involvere ordensmagten, men det var nødvendigt af hensyn forsikringen.
Den 22-årige vil nu blive sigtet for hærværk,