Hun forstår at komme i centrum, men ikke længere på helt samme måde, som da hun begejstrede store dele af verden med hit på hit.
Nu er Britney Spears igen havnet i medierne på en mere end uheldig facon.
Faktisk ventede betjente på den 43-årige verdensstjerne, da hun landede i Los Angeles International Airport.
Det fortæller sh.dk efter at have nærlæst TMZ.
På en flyvetur hjem fra Mexico valgte Britney Spears at tænde en cigaret, hvilket som bekendt er strengt forbudt.
Senere har Britney Spears selv undskyldt i et opslag på Instagram, som du kan se nederst i artiklen.
Her forklarer Britney Spears blandt andet, at hun troede, man gerne måtte ryge på flyet, da kopholderne var uden på sæderne.
Hun fortæller videre, at hun drak vodka på flyet - noget, hun ifølge sig selv, ikke har drukket før.
Og så synes hun iøvrigt, at hele optrinnet er en overreaktion fra flypersonalet.