Med et håb om at komme med på dagsordenen havde IDA, Idrætsdaghøjskolen i Århus, mandag inviteret Bertel Haarder til at komme og holde foredrag om emnet »sammenhængskraft«.

Men målet var i virkeligheden at få Bertel Haarder til at huske daghøjskolerne i de nye lovgivninger, så de igen kan spille en aktiv rolle i uddannelsespolitikken,

Bertel Haarder afviste da heller ikke vigtigheden af daghøjskolerne.

»De kan give nogle sociale kompetencer, som er meget vigtige. Ud over at have nogle gode fag modnes man. Det skal vi være med til at anerkende og give noget rabat, når folk søger ind på uddannelser,« sagde Bertel Haarder.

Han mener, at realkompetence skal på dagsordenen.

»I det nye samfund er vi nødt til at anerkende, at man kan have lært noget unden at blive undervist. Der er mange, der kan noget uden de har papirer på det. Vi skal anerkende, at selv om en person ikke har en gymnasieuddannelse, så har den person en lang række andre kvalifikationer. Hvis for eksempel en social- og sundhedsmedhjælper vil have en uddannelse, så skal de kvalifikationer tælle med. Og her har daghøjskolerne også nogle gode kompetencer,« siger undervisningsministeren.

For lidt opmærksomhed

Men daghøjskolerne vil have mere end blot anerkendelse.

»Vi har fået meget lidt bevågenhed, siden vil blev skrevet ud af lovgivningen i 2002. Før fik vi statstilskud til hver enkelt elev. I dag skal kommunen, arbejdsformidlingen eller eleverne selv betale, og det betyder, at vi har langt færre elever,« siger Inge-Dorthe Wandall, Forstander for IDA og formand for Foreningen af Daghøjskoler i Danmark.

Da daghøjskolerne var på deres højeste i 1998, var der cirkal 13.000 årselever på landsplan. I 2005 var antallet faldet til cirka 3.200.

Ingen plads

wSelv om Bertel Haarder var positivt indstillet over for daghøjskolerne, skal de ikke forvente at få plads i lovgivningen som i gamle dage.

»Reglerne er som de er. Daghøjskolerne har det enestående i forhold til vilkårene i andre lande, og for mig er det vigtigere, at folk er på arbejdsmarkedet frem for på en daghøjskole. Men der er også en række eksempler, hvor daghøjskolerne har hjulpet folk tilbage til arbejdsmarkedet, og der er de unikke, men det er her kommunen spiller ind,« siger han.

Selv om mandagens besøg ikke var nær så konstruktivt, som Inge-Dorthe Wandall havde ønsket sig, er hun godt tilfreds.

»Han var god til at slå højskoler og daghøjskoler under ét. Det var tydeligt, at han ikke ønskede at komme ind på for meget politisk, så han krøb udenom. Men vi gav ham en liste med over de tiltag, vi godt kunne tænke os på området, og så håber vi, han vil have os i tankerne, næste gang der skal lovgives på området. Det er det, der er vores endelige mål, og vi vil blive ved med at stikke ham, til der kommer positive resultater,« siger forstanderen.