USA?s store forlag Harper Collins fyrer nu en af sine mest succesfulde og berygtede forlæggere, skriver AP. 53-årige Judith Regan fik fredag en fyreseddel, og selvom forlaget ikke ønsker at uddybe fyringen, er årsagen klar: Regan gik over stregen, da hun besluttede sig for at udgive O.J. Simpsons fiktive erindringer om mordet på sin eks-kone under titlen »If I Did It«.
Bogen blev senere trukket tilbage efter massiv kritik fra offentligheden og familien til O.J,?s ekskone. O.J blev i 1995 frikendt for mordet på ekskonen og hendes ven, men beskriver i bogen, hvordan han myrdede hende - hvis han altså havde gjort det.
Judith Regan er en legende i den amerikanske forlagsverden, hvor hun har spillet en rolle siden 1980?erne, da hun udgav erindringer af Drew Barrymore og Kathy Lee Gifford.
Regan har også stået for udgivelsen af seriøse bøger, men er mest kendt for skandale-bøgerne. Senest står hun bag udgivelsen af pornostjernen Jenna Jamesons »How to Make Love Like a Porn Star«.
Regan optræder ofte i sladderspalterne i amerikanske medier og er blevet kaldt alt fra »en tyran med en grim mund« til »amerikansk forlagsverdens enfant terrible«.
Men med bogen om O.J. gik hun altså for langt.