Den kommende Brøndby-spiller Martin Bernburg får en stor økonomisk gevinst ved at forlade sin nuværende klub FC Nordsjælland til fordel for Vestegnens.
Når Bernburg til nytår skifter klub, kommer han nemlig til at tjene omkring 160.000 kroner om måneden, hvilket er det firedobbelte af, hvad han tjener i FC Nordsjælland. Det skriver Ekstra Bladet.
Men det er ikke kun den 23-årige spiller, der har skudt papegøjen ved skiftet til Brøndby.
Brøndbys træner Kent Nielsen har nemlig haft øje for Bernburg siden 2007, da han blot var reserve i FC København.
Dengang ville Kent Nielsen have ham til AC Horsens.
Det er ifølge sportschef i Brøndby Anders Bjerregaard uenigheder om prisen, der gør, at Bernburg ikke allerede er flyttet til Brøndby.
Ifølge Ekstra Bladet vil Brøndby ikke betale de 4,5 millioner, som FC Nordsjælland kræver for spilleren.